Kong Arthur og ridderne af det runde bord

Et sværd venter i stenen uden for Skt. Paul, og dets løfte er ligetil: Den, der drager sværdet af denne sten, er født til Englands retmæssige konge. En dreng, opfostret i det skjulte af Sir Ector, trækker det ud, som var det ingenting. Af det stille under kommer en krone, en krig mod oprørske konger og en arm, der løfter sig af en måneskinssø for at række ham Excalibur. Så følger ridderne, der fylder Det Runde Bord: Pellinore på jagt efter sit besynderlige udyr, stakkels Balin, hvis forbandede sværd bringer fordærv, og Lancelot, kaldet den største ridder i verden.

Sproget bevarer sin gamle, højtidelige musik, arkaisk og statelig, og bevæger sig gennem turneringer og undere, dræbte kæmper og hoffer holdt i pragt. Alligevel løber en enklere visdom under rustningen. Værdighed og tapre gerninger vises ikke ved prægtige klæder, siger Balin, men manddom og sandhed ligger skjult i hjertet. Ære, barmhjertighed og kærlighed sættes på prøve igen og igen, og ømheden er aldrig langt fra sorgen.

Trods alle sine kampe er dette en fortælling, der ved, hvad en sådan herlighed koster. Et broderskab bundet af ed og hengivenhed bærer sin egen undergang i sig, varslet og uden hast, og bogen rummer både kongedømmets storhedstid og den skygge, der langsomt vokser hen over det. Enhver, der kun har mødt disse navne i brudstykker, vil finde dem hele her, i den fortælling, der formede dem alle.