En kort verdenshistorie

Den bevæger sig i kontinenternes tempo. Iskapper når frem til Themsen, mens mammutter driver hen over kolde stepper. Sumer og Egypten rejser deres første byer og ridser den første skrift. I det sjette århundrede f.Kr. synes en opvågnen at ske alle steder på én gang: Buddha underviser i Benares, Konfutse dør i overbevisningen om sit eget nederlag, og græske filosoffer udspørger universet uden en præsts tilladelse. Tænkere, der aldrig mødtes, samlet her i én omfattende strøm.

Wells skriver med et klart, eftertænksomt blik og reder trådene ud i den sammenfiltrede, halvt erindrede historie. Cæsar og Kleopatra, Columbus, der dør uden nogensinde at forstå, hvad han havde fundet, Napoleon, der kroner sig selv i bevidst genklang af Karl den Store. Han drages af tilfældets hængsler, af den måde et riges skæbne kan vende på en fjern khans død, og af maskinalderens forbløffende hast, som på knap et århundrede rev det ældgamle loft ned over, hvor hurtigt et menneske kunne rejse.

Til sidst når den frem til Den Store Krigs ruiner og de uindfriede forhåbninger, der fulgte. Mennesket er endnu kun i sin ungdom, skriver Wells – og hele det vældige spænd, der ligger bag den sætning, er netop det, der får den til at føles mindre som en dom end som en åben dør.