Olaudah Equianos liv

Bogen krydser tre kontinenter og finder aldrig helt ro. Et barn omdøbes mod sin vilje til Gustavus Vassa, tvinges i flådens tjeneste, lærer at læse, føres gennem slag og arktisk is og Vestindiens havne. Der er kaptajn Pascal, som køber ham og siden sælger ham uden varsel, og kvækerkøbmanden Robert King, som behandler ham humant; senere er der John Annis, en fri mand, som forfatteren sammen med Granville Sharp kæmper for at redde. Gennem det hele løber en opregning af almindelig grusomhed — et jernbidsel, der låser en kvindes mund, et opgjort regnskab over tommelskruer og lænker — nedfældet ligefremt, som bevismateriale.

Equiano skriver som vidne, som moralsk bønfaldende og som en sjæl på jagt efter sin egen fred. Å, I kristne af navn! udbryder han, mon ikke en afrikaner kunne spørge jer, har I lært dette af jeres Gud? Her er harme, og hengivenhed, og en drengs ømhed, der aldrig forlader manden. Han gør stykke for stykke sine små handler op, presser øret mod bøgerne i håb om, at de vil svare, og strækker sig til sidst efter noget større end sin egen frihed.

Den frihed er, når den kommer, læsningen værd: pengene i hånden, hjertet, der hamrer, fødder vinget af glæde. Hvad der ligger hinsides den, og hvad han vælger at gøre med en stemme, der aldrig var ment til at overleve, er den dør, denne bog holder åben.