Sense and Sensibility

I centrum står to søstre. Elinor, den ældste, værner om dybe følelser bag sin fatning og bærer andres byrder uden et ord. Marianne er lutter ild og overdrivelse, hendes sorg og hendes glæde kendte ingen grænser, overbevist om, at hun aldrig vil finde en mand, hun for alvor kan elske — indtil en fremmed med et gevær og et par hunde bærer hende hjem efter et fald. Oberst Brandon iagttager stille fra kanten af ethvert rum; Willoughby ankommer med charme og selvsikkerhed; og så er der Edward Ferrars, hvis tilbageholdenhed Marianne finder blottet for lidenskab, selvom Elinor ikke gør.

Flyttet til et lille hus i Devonshire træder Dashwood-familien ind i en verden af dagligstuer og beregnende partier, hvor et brev kan røbe mere end det siger, og et miniatureportræt, hentet frem af en lomme, kan vælte det hele. Austen skriver det med tør tilbageholdenhed, holder lige så meget tilbage, som hun afslører, og betror en enkelt pause eller et malplaceret ord vægten af et helt kapitel.

Sådan sættes de to filosofier om følelse op mod hinanden og får lov at virke — den ene søster, der skjuler smerte bag stolthed, den anden, der insisterer på, at følelser bør bæres åbenlyst — og spørgsmålet om, hvad de hver især lærer af hinanden, forbliver åbent helt til de sidste sider. Alt sammen iagttaget af en fortæller, der intet går forbi.