Emma

Det, der følger, er Emma, der retter sin opmærksomhed mod Harriet Smith, en køn og elskelig pige af ukendt herkomst, som hun tager under sine vinger som et projekt. Hun har i sinde at forædle Harriet, at styre hende bort fra en landmands ærlige frieri og i stedet arrangere en langt mere fornem kærlighed for hende med den ærgerrige, unge præst hr. Elton. Enhver læser kan se, hvor det bærer hen, og deri ligger fornøjelsen. Det kan Emma ikke. Du har ikke været nogen ven for Harriet Smith, Emma, advarer Knightley, og de fejlbedømmelser begynder stille og roligt at hobe sig op.

Jane Austen fortæller det hele med en tør, iagttagende intelligens, der lader læseren se lige forbi den høflige samtale og ind i alles inderste håb. Highbury fyldes med sine små komedier — en hypokonder far, der ængstes over den forsvindende bryllupskage, et elegant klaver, der ankommer fra Broadwoods for at stå malplaceret i beskedne stuer. Og så er der frøken Bates, fattig og godhjertet og uendeligt snakkesalig, som hele landsbyen elsker uden helt at kunne sige hvorfor.

Jeg kunne godt tænke mig at se Emma forelsket og i nogen tvivl om, hvorvidt følelsen gengældes, siger Knightley tidligt. Det ville gøre hende godt. En bog om en ung kvinde, der er så sikker på, at hun kan læse ethvert hjerte undtagen sit eget, skrevet af en forfatter, der intet overser og tilgiver meget.