Junglebogen

Uden for Mowglis bjerge åbner bogen sig mod andre skæbner. En hvid sæl ved navn Kotick, født på de overfyldte nordlige strande, ser mennesker slå sine artsfæller ihjel med knipler og bruger år på at krydse verdenshavene på jagt efter en ø, hvor sæler kan leve i fred for jægere. En ung mangust, Rikki-tikki-tavi, skyllet ind i en engelsk families have, tager kampen op mod hele kobrahusstanden. En elefantdreng bliver båret bort en måneklar nat for at se, hvad kun de færreste mennesker nogensinde har set. Hver især møder de mod, lov og længslen mod hjemmet, hver i sin egen toneart.

Kipling skriver i et sprog, der skifter mellem det mytiske og det ømme, levende af bålskær og fosforescerende have, med forfaldne byer, der står som tomme bikager fyldt med mørke, og en lysning trampet hård af hundredvis af usynlige fødder. Der er komik i et stolt muldyr og bukkende søkøer, og der er også ægte fare, men dyrene taler med en tyngde, der får junglen til at virke styret af noget ældre end frygt.

I sin kerne handler bogen om en dreng, der lærer, hvad det koster at blive en mand. Det er fortællinger om, hvordan det vilde ordner sig selv, og om den sælsomme nåde i at finde sin egen vej, når ingen flok helt vil kendes ved en. Døren står åben.